Energivenligweb

En websides klimaaftryk

Giver det mening at tale om en webløsnings eller websides klimaaftryk? Ja, det gør det, og der er lavet flere forskellige analyser, hvor der f.eks. udregnes, hvor meget CO2 internetrelaterede aktiviteter udleder. Teoretisk set vil det også være muligt at lave en enkeltstående måling af, hvor meget CO2 en enkelt sidevisning sætter i klimaaftryk. I praksis er det ikke muligt at lave en nøjagtig CO2-beregner, fordi der er for mange ubekendte faktorer at tage højde for. Analyser har vist, at en sidevisning udleder mellem 0,2 g og 2 g CO2 eller mere.

Vi er i projektet stødt på flere forskellige CO2-beregnere, men vi mener ikke, at de kan give en nøgagtig beregning. Deres beregninger tager udgangspunkt i nogle generelle emissionsfaktorer og antagelser, som vi mener, ikke kan benyttes til en faktuelt udregning af visningens klimaaftryk. På trods af dette, så bifalder vi initiativerne for deres bidrag til at sætte fokus på optimering af websiders klimaaftryk.

Beregneren på dette website benytter ikke CO2 som måleenhed, men der benyttes websidens vægt i data (MB). En webløsning eller webside, der ikke fylder så meget, er lettere at sende og vise, og derfor benyttes der ikke så meget energi. Nedenfor beskriver vi sammenhængen mellem en webside og dens klimaaftryk. Ved analyser af virksomheders forsider har vist, at der ofte er et besparelses potentiale på 20-50 %.

Klimaaftrykket for en websides rejser fra server over internettet til en brugers computer, udledes af strømforbruget. 25% af strømforbruget er relateret til serveren, og resten af strømforbruget er relateret til transporten over internettet til visningen hos brugeren et sted i verden. Med andre ord, så belaster disse websider klimaet unødvendigt, ved at sende store mængder data over internettet, som ville kunne minimeres.

En websides klimaaftryk

Hvis der skulle udregnes et nøjagtigt klimaaftryk på visningen af en hjemmeside, så vil der skulle udregnes en faktiske rejse for koden fra server til visning på brugeren computer. Vi prøver vil derfor beskrive hvilke elementer der påvirker klimaaftrykket for en webside.

Beskrivelsen er et overordnet billede og ikke en udtømmende liste, da der er mange elementer, der kan indgå i websidens digitale rejse.

Webside

Det er nemt at lave en webside med et af de mange værktøjer, der findes på Internettet. Det er dog vigtigt at siden udvikles og implementeres korrekt, så den fylder mindst muligt. Sidens størrelse i data, vil have indflydelse på strømforbruget gennem hele den digitale rejser fra server over internettet til visning hos brugeren.

Der findes ikke en facitliste for hvor meget en webside må fylde, men det er muligt at optimere kode og filer, så de fylder mindst muligt uden at det påvirker oplevelsen for brugeren. Det er muligt at lave en webside så den fylder 250 KB eller mindre, og sider der fylder over i 1 MB synes vi er for meget. Desværre findes der websider der fylder over 5 MB.

Hostingcenter

En webløsning skal hostes på er server, som bruger strøm. Mange hostingcentre arbejder i dag med at minimere strømforbruget, bl.a. ved optimering af køling. I hostingcentret vil der blive brugt strøm på selve driften af serveren, firewalls, netværkskomponenter og backup mv. Ved beregning af en webløsnings klimaaftryk er det nemt om muligt, at måle det klimaaftrykket, da vi kan måle forbruget det faktiske strømforbrug. Benyttes der grøn strøm i hostingcentret, så sættes der et mindre klimaaftryk.

Internettet

Når en webside besøges sendes data over interettet til visning på brugerens computer eller smartphone. Siden sendes med datapakker, som "rejser" gennem lyslederkabler og gennem "access point" gennem et stor net af kabler og routere. Alle disse elementer skal bruge strøm for at kunne fungere, og klimaaftrykket påvirkes af, om det enkelte elementer drives af grøn strøm, og hvor meget energi der skal bruges på at sende data videre. Jo mere date der skal sendes, des mere energi skal der bruges.

Cloud (filer i skyen)

Webløsninger kan benytte det der kaldes et "content delivery network" (CDN) også kaldet "skyen". Med et tilknyttet CDN vil en webløsnings ressourcefiler blive delt på servere i et verdens omspændende netværk. Det betyder, at op til 95% af en sides filer vil blive hentet fra en server i skyen, mens selve indholdet hentes fra hosting serveren. For at beskrive CDN med et eksempel, så tager en en webløsning, som har sin webløsning hostet i et hostingcenter i Taastrup. Webløsningen har CDN tilknyttet, og alle ressourcefiler er delt i clouden. Når en besøgende fra Singapore ønsker at se siden, så hentes 95% af filerne fra en server i clouden fra en server i nærheden af Singapore, og de sidste 5% hentes fra Taastrup. Det betyder at den lange rejse af data kun sker for 5%, mens de 95% hentes tæt på brugeren.

CDN kan være med til at reducere mængden af data, som sendes over internettet, hvis der er mange besøgende fra hele verden. Hvis der er tilknyttet CDN, men få besøgende fra hele verden, så kan opdatering af CDN medføre en øget datamængde. Så CDN kan være med til at bidrager til et mindre strømforbrug, og derved et mindre klimaaftryk.

Computer og mobile devices

Når en webside vises for en bruger, så bruger skærm, computer, bærbar eller smartphone strøm på at vise siden. Strømforbruget afhænger af hvor meget data siden fylder, og hvor meget energi browseren skal bruge på at vise siden. Er siden lavet godt, skal der minimalt energiforbrug til at vise siden. Besøger en bruger den samme side flere gange, så kan siden sættes til at "cache" filerne. Det beyder, at browseren husker og gemmer ressourcefiler, så de ikke skal hentes igen. Det er med til at minimere datamængden der skal hentes over internettet, og det er med til at nedsætte energiforbruget.

Hvor meget må en webside fylde?Energivenligweb

Der er ingen facitliste til hvor meget en webside må fylde. Men jo mindre data den fylder, des mindre strøm vil den bruge. Nedenstående tal kan benyttes som vejledende.

Over 1 MB
For meget
Under 1 MB
Acceptabelt
Under 500 KB
Godt
Under 250 KB
Rigtig godt

Kilde: TypoConsult